MitID er dit digitale ID og bruges blandt andet til at overføre penge i netbanken eller logge ind på offentlige selvbetjeningsløsninger som skat.dk, borger.dk og sundhed.dk. MitID opfylder de nyeste internationale sikkerhedskrav, men sikkerheden afhænger også af dig.
Del aldrig dine MitID-oplysninger eller koder med andre – heller ikke, hvis nogen beder dig om det. Forestil dig, at dit MitID er som dit pas: det er kun til dig og må aldrig deles eller bruges af andre.
Falske webshops bliver stadig mere udbredte, så vær opmærksom, når du handler online. Her er seks tegn på, at du måske er på en falsk webshop:
Bliver du kontaktet af nogen, der beder om adgang til dine personlige oplysninger? Vær på vagt! Svindlere udgiver sig ofte for at være fra MitID, MobilePay, din bank eller myndigheder for at få fat i dine koder eller kortoplysninger. Husk, at seriøse organisationer aldrig vil bede dig om den slags oplysninger.
Hvis du modtager en mistænkelig henvendelse via telefon, e-mail eller sms, så svar ikke direkte, og klik ikke på links. Kontakt selv organisationen via deres officielle hjemmeside for at sikre dig, at henvendelsen er ægte. Ignorer også uventede besøg eller breve, der virker mistænkelige, og del aldrig dine oplysninger.
Her forsøger vi at give dig svar på de mest almindelige
spørgsmål om MitID, kortbetalinger og digital
hverdagsøkonomi.