Hjem > Vejledninger > Betal dine regninger digitalt
Hjem > Vejledninger > Betal dine regninger digitalt
At holde styr på sine regninger er en fast del af hverdagen for de fleste. Det behøver dog hverken at være besværligt eller tidskrævende – især ikke, hvis du benytter dig af nutidens digitale muligheder.
Du kan stadig samle dine regninger sidst på måneden og betale dem enkeltvis i din netbank. Processen er enkel og minder meget om den traditionelle måde – blot uden papir og posthus.
Hvis du ønsker en mere automatiseret løsning, findes der en mulighed, som mange allerede benytter sig af, nemlig Betalingsservice. Det er en sikker betalingsform, som sørger for, at dine faste regninger automatisk bliver betalt til tiden. Du kan for eksempel tilmelde faste regninger, såsom: huslejen, el, vand og varme, medlemskaber, abonnementer, forsikringer og dine lån og afdragsaftaler.
Hver måned kan du se en oversigt over dine kommende betalinger i din netbank, så du nemt kan få et overblik over dine udgifter.
Derudover, kan du også nemt tilmelde dine regninger via Betalingsservices egen app (BS-appen), som du kan downloade ned på mobilen og følge anvisningerne i selve appen.
Der er stadig meget at lære på Betalingshjælpen. Klik på en af knapperne nedenfor for at fortsætte.