Hjem > Vejledninger > Overfør penge fra din mobiltelefon
Hjem > Vejledninger > Overfør penge fra din mobiltelefon
Mange foretrækker i dag at betale og overføre penge digitalt med mobiltelefonen. En af de mest anvendte løsninger til dette er MobilePay – en mobil betalingsapp, du sikkert og nemt kan bruge til at sende og modtage penge på telefonen. Appen er tilknyttet din bankkonto og mobiltelefon.
Du kan bruge den både til private overførsler, betaling i butikker og ved handel på nettet. På den måde slipper du for at bruge kontanter eller logge ind på netbank, for at betale penge til personer eller forretninger.
For at sende penge skal både du og modtageren have appen installeret på mobiltelefonen samt tilknyttet et dansk telefonnummer. Du kan derfor bruge MobilePay til at sende penge til f.eks. familie og venner som også har appen, og til betaling af varer og tjenester, hvor betalingsmetoden accepteres.
MobilePay accepteres af cirka 200.000 fysiske- og onlinebutikker i Danmark. Når du sender penge gennem MobilePay, sker overførslen med det samme, og du kan følge dine betalinger og modtagne penge direkte i appen.
For at bruge MobilePay skal du først hente appen. Den findes i både App Store (til iPhone) og Google Play (til Android-telefoner).
Når appen er installeret, åbnes den, og du vælger "Opret ny bruger". Herefter bliver du vejledt trin for trin. Du bliver blandt andet bedt om at indtaste dit mobilnummer, registrere dit betalingskort og din bankkonto.
Til sidst vælger du en personlig kode på fire cifre, som du fremover bruger til at åbne appen. Hvis din telefon understøtter det, kan du også vælge at bruge Face ID for en nemmere adgang.
Hvis du ønsker at læse mere – for eksempel om priser eller beløbsgrænser – kan du finde informationen på MobilePay's officielle hjemmeside.
Der er stadig meget at lære på Betalingshjælpen. Klik på en af knapperne nedenfor for at fortsætte.